Det tror vi i Hillerød Frimenighed

I Hillerød Frimenighed tror vi på Gud: At han har skabt alt, også os mennesker.

Vi tror, at Jesus af Nazareth er Guds søn: At han er både Gud og menneske og rent historisk har levet i Israel for cirka 2000 år siden.

Vi tror, at Jesus blev korsfæstet og efter tre dage opstod lyslevende af graven igen. Vi tror, han gjorde det for os mennesker, så vi kan få tilgivelse, fred med Gud og evigt liv efter døden.

Vi tror, at Bibelen er Guds eget ord til mennesker, og at Bibelen fortæller os sandheden om Gud, os selv og livet.

Hillerød frimenighed har Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter som grundlag, og vi er en del af Luthersk Mission på Nordsjælland.

Vores vedtægter kan du finde under Downloads.