Kort intro til Hillerød Frimenighed
Hvis du er ny i Hillerød Frimenighed, kan der være ting, som det er rart at vide. Vi har forsøgt at samle de vigtigste informationer her.
Ledelse
Hillerød Frimenighed ledes af et ældsteråd, som har det overordnede åndelige ansvar for menighedens undervisning og aktiviteter. Menighedsrådet har ansvar for koordinering af alle praktiske opgaver. Læs mere om ledelsen her.
Medlemsskab
Der er intet krav om, at du skal være medlem for at komme i Hillerød Frimenighed.
Som døbt og bekendende kristen kan du blive optaget i menigheden efter en samtale med en fra ældsterådet. Du kan læse vores vedtægter og finde medlemsblanket under Downloads.
Som medlem har du stemmeret ved den årlige generalforsamling. Du kan dog godt stå på vores adresseliste, selvom du ikke er medlem. Hvis du vil stå på adresselisten, kan du finde kontaktperson under Kontakt.
Gudstjenesten
Vi holder gudstjeneste kl. 10.30 på Johannesskolen om søndagen. Se i kalenderen, hvad der skal ske. Kontaktpersonen er den, der praktisk binder gudstjenesten sammen.
Nadver
Alle er velkomne til vores gudstjenester uanset tro eller ej. Nadveren er dog forbeholdt de troende. Ved nadverindledningen siger lederen, at nadveren er for dem, der er døbt og ønsker at høre Jesus til. Er du usikker på, om det gælder for dig, eller har du andre spørgsmål i tilknytning til nadveren, så kontakt frimodigt en fra ældsterådet.
Opgaver
Vi tror, at det er sundt for troen og det åndelige liv at have en opgave i Guds rige. Derfor tilstræber vi, at alle medlemmer af menigheden har en opgave, som lige netop den enkelte har evner til at løse. Det er i øvrigt også med til at skabe "ejerskab" af menigheden.
Har du evner, som du gerne vil stille til rådighed for menigheden, så kontakt en fra ældsterådet og få en snak.
Aktiviteter
For alle:
En gang om året tager vi på udflugt sammen, og vi holder også en weekendlejr.
For børn og unge:
Kristendom er ikke forbeholdt voksne. Det ønsker vi at afspejle i vores gudstjeneste og menighedsliv. Derfor er der et særligt program for børn hver søndag. Under prædiken kan forældre med helt små børn høre med via en højtaler i et tilstødende lokale. Læs mere om tilbud til børn og unge her.
For voksne:
På hverdagsaftner samles bibelgrupper i private hjem. Vi har også en kvindegruppe og en studiegruppe for mænd. Se mere under aktiviteter, hvor du også kan finde kontaktpersoner.



Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
Matt 11,28



20/5/2012 kl. 10:30 Konfirmations-gudstjeneste
25/5/2012 kl. 18:00 Tjek-Point
27/5/2012 kl. 09:00 Gudstjeneste
28/5/2012 Pinsestævne på HvideKilde
3/6/2012 kl. 10:30 Gudstjeneste



Landsstyrelsesmøde
15/6/2012
Indvielses- og udsendelsesfest
24/6/2012
Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1
2/7/2012




