Medlemskab - hvorfor og hvordan?
Overvejer du at søge medlemskab i Hillerød Frimenighed, opfordrer vi dig til at sætte dig grundigt ind i hvem vi er, og hvad vi vil. Det kan du gøre ved at læse på hjemmesiden her, ved at deltage i vore aktiviteter og gudstjenester eller ved at kontakte en af præsterne i ældsterådet og få afklaret dine spørgsmål.
Med dit medlemskab udtrykker du
-
et ståsted i det kirkelige landskab
-
at du tilslutter dig menighedens vedtægter
- et tilhørsforhold. Du bliver med-lem (1. Kor. 12,12). Det vil sige du bliver en konkret del af Kristi legeme her på jord sådan som dette legeme kommer til udtryk i Hillerød Frimenighed
- et ønske om at deltage i menighedens gudstjenester
-
at vi kan regne med dig
Med dit medlemskab får du
- indflydelse i form af stemmeret ved generalforsamlingen
- i højere grad mulighed for at tjene ud fra Hillerød Frimenighed med de nådegaver Gud har givet dig
- et åndeligt fællesskab der tager ansvar for dig
-
et åndeligt lederskab har ansvar for dig
Med dit medlemskab forpligter du dig til
- at følge menighedens vedtægter i praksis
- at bidrage til menighedens fællesskab såvel åndeligt som økonomisk alt efter nådegaver, kald og evner
-
at anerkende menighedens præster som åndeligt lederskab med de rettigheder og pligter, dette indebærer ifølge Ny Testamente
Optagelsesprocedure:
- du udfylder en indmeldelsesblanket og afleverer den til en fra ældsterådet
- du bliver kontaktet af en fra ældsterådet, og I aftaler et tidspunkt for en samtale. Samtalen har tre formål:
a. at du bliver præsenteret for Hillerød Frimenighed, så du helt klart ved, hvad du melder dig ind i
b. at du får anledning til at fortælle om dig selv og motivere dit ønske om medlemskab
c. at drøfte ønsker og muligheder for at konkrete opgaver, du kunne tjene fællesskabet med - ansøgningen om medlemskab behandles på førstkommende ældsterådsmøde, og ældsterådet underskriver blanketten
- du får tilsendt den underskrevne blanket og er nu medlem af Hillerød Frimenighed



Lad ikke kærlighed til penge bestemme jeres adfærd, men stil jer tilfreds med det, I har. For Gud har selv sagt: »Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.«
Hebr. 13,5



24/2/2012 kl. 18:00 Tjek-Point
24/2/2012 kl. 18:00 Venskabsmiddag
24/2/2012 kl. 19:30 Sange der vækker minder
26/2/2012 kl. 10:30 Gudstjeneste
29/2/2012 kl. 19:30 Bibelundervisning i Bethania



Orkesterstævne for brassbands
24/2/2012
Workshop for sangskrivere
24/2/2012
Landsstyrelsesmøde
9/3/2012





