Indledning
• Velkomst og præsentation af dagens tema
• Bøn
• Indledningssalme
Tilbedelse og lovsang
• 2-4 sange, hvor vi lovpriser og tilbeder Gud
Ordet
• Læsning af dagens tekster fra Bibelen
• Evt. sang
• Prædiken (20-30 min.)
• Den apostolske velsignelse (lyses af prædikanten)
Forbøn og vidnesbyrd
• Sang
• Trosbekendelsen (siges af menigheden i kor)
• Frie vidnesbyrd og evt. mulighed for personlig forbøn
• Menighedens bøn afsluttende med Fadervor
Nadver
• Evt. sang
• Nadverformaning
• Indledning
• Nadverbøn
• Indstiftelsesord
• Sang: O, du Guds lam, vers 1
• Uddeling (børn, der ikke får vin (druesaft), bliver velsignet)
Afslutning
• Sang
• Den aronistiske velsignelse
• Evt. sang/salmevers
• Bekendtgørelser
Til toppen
Tekster, som altid eller ofte bliver brugt i gudstjenesten
Den apostolske velsignelse:
Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle. Amen.
Trosbekendelsen:
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
Amen!
Til toppen
Fadervor:
Vor Fader, du som er i Himlene. Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen, således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er riget, magten og æren i evighed. Amen.
Nadverformaning:
Vi vil nu dele nadveren med hinanden. Alle, som er døbt, og som ønsker at tilhøre Herren Jesus Kristus, er velkommen til at være med.
Opløft jeres hjerter til Herren! Lad os prise hans navn. Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den almægtige, han, som var, og som er, og som kommer. Velsignet være han, som kommer i Herrens navn. Hosianna i det højeste.
Til toppen
Nadverbøn:
Opstandne Herre og frelser, du, som selv er til stede iblandt os med al din kærligheds rigdom! Giv os at modtage dit legeme og blod til ihukommelse af dig og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse. Rens os fra synd, og styrk os i det indre menneske, at du må bo ved troen i vore hjerter; gør os faste i det evige livs håb; giv os at vokse i kærlighed, for at vi med alle dine troende må blive ét i dig, ligesom du er ét med Faderen!
Til toppen
Indstiftelsesord og uddeling:
For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: "Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!" Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: "Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!" For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.
Oh, du Guds lam!
med verdens skam,
du bar al verdens synder,
derfra al trøst begynder;
miskundelig
forbarm du dig!
Efter hvert nadverbord citeres et vers fra Bibelen, som underbygger dagens tema, efterfulgt af:
Gå i Herrens fred og glæde! eller: Gå i fred og tjen Herren med glæde!
Ved sidste bord:
Den korsfæstede og opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus, som nu har givet jer sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for alle jeres synder, han styrke og opholde jer derved i en sand tro til det evige liv! Fred være med jer! Amen.
Til toppen
Den aronitiske velsignelse:
Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sig ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
(Eller: Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.)
Amen.