Hvem er vi?

Det vil være for omfattende at fortælle om alle os, der kommer i Hillerød Frimenighed. Derfor håber vi selvfølgelig, at du kommer for ved selvsyn at se, hvem vi er :-)

Her bliver du præsenteret for nogle af os, som du kan risikere at møde, hvis du en dag dukker op til gudstjeneste i Hillerød Frimenighed. (Listen udbygges løbende).

Tina Westh

Problemer til halsen

Jeg er opvokset på en lille gård. Ét sted havde min far forbudt mig at lege - det var ved møddingen, fordi den var dyb og farlig.

En dag gik jeg alligevel for tæt på - og sank i. Jo mere jeg kæmpede for at komme fri, jo længere sank jeg ned ...i problemer til halsen! Til sidst vovede jeg at råbe på far.

Far kom, trak mig op og jeg blev fri. Han bar mig væk, tog det tilsølede tøj af mig og spulede mig. Derefter blev jeg puttet i badekarret - med mors allerfineste, mest velduftende badeolie i vandet.

I Bibelen står der " Når jeg står i problemer til halsen, er du med mig og redder mit liv."

Bibelverset og erindringen talte til mig om, at sådan er mit liv med Gud. Jeg kommer tit på afveje, synker ned i problemer til halsen og forsøger selv at kæmpe mig fri. Men Gud, min himmelske far, redder mig igen og igen - og han har "spulet" synden af mig, nemlig ved Jesu død på korset.
Tina westh

Hakon er gift med Ulla og far til tre. Hakon tjener Gud og menigheden som præst i ældsterådet.

Han bestemmer stjernernes tal og kalder dem alle ved navn

Hvor stor er Gud? Det spørgsmål er jeg aldrig blevet færdig med. Det er, som om Gud altid er på vej til at blive mindre for mig. Mere overskuelig, forståelig og acceptabel.

Som barn var jeg mange gange med til at synge sangen: Hvem skabte stjernerne - Gud i himmelen. Den var en påmindelse om en Gud, som er langt større end det, jeg kan rumme, og som jeg derfor kun kan møde med dyb ærefrygt.

Gud sprænger min forestillingsevne. Jeg kan ligesom ikke få fat om hans almagt og majestæt. Han bliver ubegribelig, uudgrundelig, ja, uendelig i ordets bogstavelige forstand.

Det har lige været Sankt Hans, og dagene bliver igen kortere. Hvorfor sker det år efter år med en præcision, som selv de største teknologisk landvindinger ikke har kunnet matche? Fordi min Gud er en stor Gud - og så er han også min far!
Hakon Christensen

Bent Enevoldsen er gift med Anne og far til tre. Bent tjener Gud og menigheden som præst i ældsterådet

Jesu naglemærker - min frelse

For nogle år siden så jeg filmen "The passion of the Christ". En film som skildrer Jesu lidelse og død på en meget voldsom måde. Jeg måtte hjem og læse Jesu lidelseshistorie igen, da jeg syntes det, Jesus skulle igennem, var langt værre, end hvad jeg huskede. Men beskrivelsen viste sig at være meget dækkende i forhold til Bibelens ord.

Det, som dog gjorde størst indtryk på mig, var den sidste scene - et ganske kort glimt, hvor man ser Jesus efter hans opstandelse. Alle sår var væk - ingen blod, ingen ar ... kun én ting afslørede hans lidelse og død: naglemærkerne i hans hænder!

Jeg har ofte tænkt på efterfølgende, hvorfor alle andre mærker var væk - men naglemærkerne var der stadig? I Bibelen kan man læse om Thomas, der fik lov at se naglemærkerne og stikke fingeren i hans side, da han tvivlede.

Når jeg tvivler, må jeg komme til Jesus - så vil han vise mig sine sår - så vil han lade mig stikke fingeren i sin side. Ikke helt bogstaveligt - endnu. Men der kommer en dag, hvor jeg ikke længere skal tvivle - der skal jeg SE Jesus med mine egne øjne. Og den dag er tvivlen væk.
Bent Enevoldsen

Birger Reuss Schmidt er gift med Astrid og far til fire. Han tjener Gud og menigheden som præst i ældsterådet

Mennesket er en fantastisk indretning!

Tag nu bare vores evne til at se. Det er et resultat af dybt komplicerede processer, hvor mange forskellige dele af kroppen arbejder sammen på den mest utrolige måde.

Jeg kan simpelthen ikke tro, at mennesket er et resultat af en tilfældig udvikling. Jeg tror, at Gud har skabt mennesket - og hele verden. Og det er et stærkt udtryk for, at Gud har styr på det hele.

Det gælder ikke kun min krop, men hele mit liv. Der kan være mange situationer, hvor jeg ikke selv har styr på det. Og jeg må også se i øjnene, at mit liv er skrøbeligt. Et enkelt fejltrin i trafikken, og det kan være slut.

Men jeg tror, at Gud har styr på det. Han sørger for mig og tager sig af mig i alle livets forhold. Og når jeg engang dør, skal jeg leve evigt sammen med ham på en ny og fuldkommen jord, hvor også min krop skal være helt perfekt og uden fejl.

Alt det gør Gud, fordi han elsker mig. Og hans kærlighed betød, at han var parat til at ofre sin eneste søn.

Jeg går til gudstjenester i Hillerød Frimenighed for at høre om Guds kærlighed til mig, og det giver mit liv mening.
Birger Reuss Schmidt

Annlise Larsen

Gud giver ikke slip!

For Annlise Larsen i Farum har 2010 været et år, som sygdom har sat sit markante præg på. Selv har Annlise blandt andet lidt af den smertefulde sygdom "helvedesild".
...

Det er godt at vide, at selv om jeg i det forgangne år har følt, at jeg hang i Guds fingers yderste led, så var det ikke Gud, der gav slip. Det var mig, der somme tider havde lyst til at give slip, for hvad gavner det at være kristen, når bølgerne er ved at oversvømme mig?

I Hillerød Frimenighed, hvor jeg kommer til gudstjenester, siger vi trosbekendelsen i kor.
Syndernes forladelse: Tak, fordi det er sådan, det er. Kødets opstandelse: Jeg skal se Jesus, når mit liv her på jorden er slut. Det evige liv: Altid, altid, skal jeg være sammen med Jesus.
Tak, Gud, fordi du sendte Jesus, for da jeg hang i Guds fingers yderste led, var du der.

Hjertefred afhænger ikke af, om det lykkes eller mislykkes for mig. Meget kan gå mig imod og gøre mig bedrøvet, men bedrøvelsen kan ikke røve glæden, fordi:
"Du gav mig glæden i eje, selv om jeg må græde så tit, for glæden i dig kan opveje de tårer, der løber så frit".
Annlise Larsen

Katrine Houler er gift med Thomas, mor til Katinka og Amanda og tjener Gud og menigheden bl.a. som medarbejder i søndagsskolen

Jeg forstår ikke Gud

Noget af det, der står i Bibelen, forstår jeg simpelthen ikke.

Tag fx lignelsen om kongesønnens bryllup. Her er et billede af Gud som en vred konge, der sender sin hær ud for at dræbe folk, bare fordi de har sagt nej tak til en bryllupsinvitation. Hvad er det for en Gud?

Og omvendt - hvorfor tilgiver Gud uden videre sine fjender, ofrer sin søn for mennesker, der slet ikke forstår rækkevidden af deres egen ondskab og tilbyder et liv i paradis til dem, der vil tro på ham?

Ærlig talt. Jeg forstår hverken Gud i hans vrede eller i hans kærlighed.

Hvorfor vil jeg så alligevel tro på Gud? Måske fordi
- hvis Gud virkelig findes, giver det mening, at jeg ikke kan forstå ham.
- hvis Gud virkelig findes, tør jeg ikke dø uden ham ved min side.
- jeg har erfaret, at det går an at stole på ham, fordi ham faktisk hjælper mig, når jeg beder til ham.
Katrine Houler

Mette Petersen

Elsket præcis som jeg er!

I sommerferien var min familie og jeg for første gang i Israel. Vi gik i Jesu fodspor, mærkede stemningen, stod på Oliebjerget, rørte ved Grædemuren, sejlede på (og badede i!) Genesaret sø osv. Vi har oplevet en masse og mødt mange forskellige mennesker, som med hver deres trosretning mener, de gør præcis, som Gud har foreskrevet: Nogle bærer kalot, andre stiller skoende, inden de går ind i deres helligdom, og andre igen bakker ud af Gravkirken og gør korsets tegn.

Jeg ved det jo godt: Der er mange forskellige trosretninger i verden og derfor også i Israel. Alligevel gav det mig en ekstra glæde og taknemmelighed over at tro på en Gud, som elsker mig præcis, som jeg er - uden at jeg gør dit og dat, uden jeg tildækker knæ, skuldre eller hår osv.

Jeg er skabt i Guds billede, jeg må tro på Ham og lade Ham styre mit liv. Og det er ikke betinget af, at jeg ser ud på en bestemt måde eller agerer på en bestemt måde på bestemte steder eller i bestemte situationer! Hvilken fantastisk og rummelig Gud!
Mette Petersen

Kaja Lauterbach tjener Gud og menigheden bl.a. ved at være teenleder, skrive det trykte kvartalsprogram mv.

Gud lader mig op!

Nu er min mobiltelefon blevet ladet op igen. Det er noget, der sker ret tit. Batteriet er ved at være slidt, så den taber hurtigt strømmen, og en flad telefon er ikke til megen nytte. Hvis der ikke er strøm på telefonen, kan andre ikke ringe til mig, og jeg kan hverken ringe eller sms'e. Ligegyldigt hvor vigtige ting, jeg har at kommunikere om.

Sådan er det også med mit forhold til Gud. Der står i Bibelen, at vi kan blive så sløve, at vi ikke kan høre, hvad Gud siger. Så skal vi lades op, og opladeren er Gud selv. Når jeg læser i Bibelen og hører Guds ord i menigheden, får jeg lyst til mere - og jo mere, jeg hører, jo lettere bliver det at forstå det og tro på det.
Kaja Lauterbach

Ditte Olsen er gift med Peter, mor til Markus og Josva og tjener Gud og menigheden ved at passe hjemmesiden.

Jeg er på det sejrende hold!

VM-feberen raser i denne sommer. Hvem kåres som verdens bedste fodboldhold?

Hvis jeg var en fodboldspiller i livet, så er jeg ham, der laver selvmål - eller ham med alle skaderne, suk. For jeg har intet arbejde, skal opereres i mit knæ og kæmper igen-igen med at begrænse min rygning. Jeg er mismodig og fristes tit til at forlade holdet. Det hold, hvor man tror på Gud. Hvor Jesus er anføreren.

Og så er det lige, at jeg må skyde mig selv til hjørne: Hallo! Jesus har jo allerede vundet kampen! Kampen over synd, fejl, ondskab, mismod og alt det andet, der plager mig. Og trofæet er et evigt liv uden alt det onde. Så kommer jeg på benene igen ...

Det kan godt være, at jeg er banens mest skadede og mest elendige spiller, men jeg er på det sejrende hold! For Jesu sejr er min sejr!
Ditte Olsen